5 simple grunde til at vælge Bulgarien som næste jagtrejse

Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Bulgarien er den perfekte jagtdestination både som selvstændigt land eller i kombination med jagt i Rumænien, Makedonien eller Serbien. For de fleste er det selvfølgelig oplagt bare at nyde Bulgarien som den eneste og vigtigste jagtdestination under en Balkanjagt – og så tage de øvrige lande hver for sig ét af gangen.

5 simple grunde til at vælge Bulgarien som din næste jagtrejse

 

Usædvanlig mangfoldighed af vildt

Bulgarien er en perfekt destination for jægere, der ønsker at nedlægge vildsvin og los, ligesom der er rigtig gode muflonvæddere at finde på vores bulgarske outfitters revirer. Rovdyr som f.eks. los og ulv kan jages året rundt, men ud over de nævnte har Bulgarien også en stor bestand af, og gode jagtmuligheder på, europæiske brunbjørn.

Derudover kan man i Bulgarien nedlægge europæisk bison, gemse, tjur, råvildt, dåvildt, ligesom der kan jages ænder og gæs langs bredden af Sortehavet. Af anden fuglejagt kan nævnes jagt på agerhøne, vagtler, snepper osv.

Èn af de bedste kronvildtspopulationer i verden

Bulgarien tilbyder en usædvanlig mangfoldighed arter af spændende storvildtjagt og her findes én af de bedste kronvildtspopulationer i verden. Bestanden er på over 22.500 individer, og kronhjortene har en særdeles god trofækvalitet. Ifølge vores bulgarske outfitter har landet gennem tiden produceret fire verdensrekorder inden for kronhjortetrofæer – herunder den nuværende rekord.

Varieret natur

Bulgarien er på grund af sit varierede landskab med sneklædte bjerge, skove og frodigt lavland et vildtrigt og spændende jagtland.

Jagtturismen prioriteres højt

Samtidig er international jagtturisme højt prioritet af de bulgarske myndigheder, da den værdisætter naturen og vildtet, og dermed er med til at bevare et rigt dyreliv og vildtets biotoper.

Bulgariens måske bedst bevarede hemmelighed

Og sidst, men ikke mindst, er én af Bulgariens bedst bevarede hemmeligheder de fantastiske fasanjagter med pointere!

 

En jagt i Bulgarien er en mindeværdig oplevelse, og du vil ønske at komme tilbage gang på gang. Det er yderst vanedannende.

Lad jagtrejsen gå til Bulgarien

Kunne du tænke dig at opleve jagten i Bulgarien og det bulgarske folks gæstfrihed? Så tøv ikke med at se nærmere på de mange jagtrejser til Bulgarien via jagtrejse oversigten. Alle jagtrejserne udbydes uden det fordyrende rejsebureau mellemled, så du får mere jagtrejse for pengene.